mandag den 31. oktober 2016

Mandags Update | Terminsprøver



Godaften bloggen, hvordan har jeres mandag været? Min har været en af de bedre af slagsen, da jeg har terminsprøver denne uge. Jeg er kæmpe fan af terminsprøver, hvilket nok lyder lidt spøjst. Jeg er vild med stilheden og det at man bare kan sidde og arbejde og spise snacks haha. Det kunne jo så også være, at det at jeg havde engelsk i dag hjalp en hel del på det. Engelsk er som nogle af jer måske ved, 100% mit stærkeste fag. Jeg tror også at det gik meget godt:) En anden meget rar ting ved terminsprøver må være de korte dage, i dag var fra 8.30-12 (jeg klager ikke).

Hvad har jeg så brugt alt min ekstra fritid på i dag? Netflix, risengrøds kogning, vasketøj og en kort gåtur med Fnugs. Jeg burde virkelig have svinget støvsugeren, men det må altså blive senere eller i morgen. Resten af ugen er jeg alene hjemme med min storebror, da vores forældre skal på ferie. Så vi skal både sørge for ikke at sove over os (det er specielt vigtigt for mig denne uge), og så skal vi vel også bare sørge for at huset ikke brænder ned tænker jeg. Vi har inviteret farmor og farfar til middag på onsdag, det glæder jeg mig rigtig meget til. 

I må have jer en super (u)hyggelig aften, det er vel Halloween. Jeg har smidt min efterårs playliste ind her til sidst, hvis i har brug for lidt musik til mørket. Kram.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top