mandag den 30. november 2015

November 2015 | Monthly Recap




















I november måned har jeg: Gået tur i skoven med Fnuggi, Været oppe i Vor frelser kirke, Vundet den fineste ring, Delt gammelt selfie, Været en tur på Louisiana, Spist vegansk onsdags burger på Hallifax, Fejret 1. Advent, Julehygget med Ditte.

Så blev det sidste dag i november og vi skal hermed kigge tilbage på nogle af de ting jeg begav mig ud i denne måned. Alt i alt har det jo bare været sådan en lidt hygge måned, men med aktiviteter en gang i mellem- præcis som en november måned burde være! Nu går vi jo ind i december, hvilket også betyder at der vil komme mange flere billeder op på instagram, for det er vist ikke nogen hemmelighed at denne måned ikke var min mest aktive på Instagram..

Hvad har i fået lavet i november? Og glæder i jer ligeså meget til imorgen som jeg gør? knus

Husk at deltage i min give away lige her

søndag den 29. november 2015

1. Advent Giveaway + En Lille Nyhed




















Så blev det sørme allerede 1. advent, tiden flyver jo afsted! Jeg vil ligesom sidste år afholde giveaways hver søndag frem til jul, dog har budgettet i år ikke set lige så godt ud som sidste år så jeg har derfor valgt at fokusere lidt mere på hyggelige gaver i stedet for ting der har en kæmpe værdi. Og det håber jeg selvfølgelig at i vil tage godt imod:)

Men inden at i får giveawayen for idag at se vil jeg lige fortælle jer en lille nyhed.. Jeg laver julekalender! Ligesom så mange andre bloggere og youtubere ja, dog bliver det ikke i videoform men i tekst. Det her er noget jeg har tænkt på at lave i rigtig lang tid og selvom jeg ved at det bliver hårdt glæder jeg mig stadigvæk super meget! 24 hyggelige indlæg hver dag op til jul, det skal nok blive skægt. Og hvis jeg misser en dag eller to er det jo ikke verdens undergang, men jeg har selvfølgelig tænkt mig at prøve så godt jeg kan!















Med alt det sagt synes jeg bare at vi skal komme i gang med giveawayen, det der er på spil er en jule-hygge pose fra søstrene grene jeg har været inde og købe til jer. Nogle tænker måske at det er en lidt kedelig præmie, men jeg synes personligt at jeg har fundet mig nogle ret fine ting jeg ville elske selv at eje:) Jeg har valgt at holde de fleste af præmierne skjult så at vinderen får sig en overraskelse når hun/han åbner pakken.

Reglerne er følgene:
·Følge bloggen på Bloglovin og/eller like den på Facebook
·Skrive fornavn og initial på efternavn samt email i kommentaren
·Svare på dette spørgsmål: Hvilken julekalender sender DR1 i år? Du kan få et hint lige her;)

GIVEAWAY AFSLUTTET, VINDEREN BLEV PERNILLE L.

Hvis et eller flere af kravene ikke er opfyldt tæller din kommentar ikke, held og lykke!

Jeg finder en vinder næste søndag i advent d. 6 december.

torsdag den 26. november 2015

Ting Du Skal Vide Om At Blogge
































Hej allesammen! Til marts måned har jeg blogget i 4 år, de 2 første var dog meget inaktive. Igennem disse år har jeg lært lidt forskelligt angående det med at at blogge, så jeg tænkte at jeg i dag ville dele 12 ting jeg har lært med jer! Hvis dette bliver en succes eller noget i synes om kan det jo være at jeg laver det til en lille serie? Her kommer i hvert fald 12 ting det at blogge har lært mig!

1) Du bliver ikke succesfuld over nat, patience is key

2) Vintertid er en værre b*tch, derfor bliver alle weekenderne i oktober-marts brugt på at tage billeder

3) Det at komme op med nye, never done before idéer til blogindlæg, er nærmest umuligt

4) Det at blogge er meget mere end blot at skrive en lille tekst og tilføje et par billeder, hvis det bare var sådan var der nok ikke nogle der ville læse med

5) Det er helt utroligt hvor tæt knyttet man kan blive til sin blog og sine læsere. Jeg valgte f.eks. at dele det at jeg så en psykolog her på bloggen i stedet for at sige det direkte til venner og familie.

6) HTML-Koder, en ting jeg dog stadigvæk ikke har helt styr på..

7) I starten er det super mærkeligt og pinligt at folk du kender læser med, men som tiden går synes du faktisk at det er helt OK (måske endda lidt sjovt haha)

8) Prioritering er super vigtigt, skole, blog, venner, familie, træning.. Der skal være styr på det hele

9) Der findes intet bedre end at afslutte et indlæg du har brugt super lang tid på og lagt rigtig meget arbejde i, specielt når du så får god feedback;)

10) Pauser er helt okay, folk kan jo heller ikke forvente at du altid er frisk på at opdatere. Bare lad være med at være væk i en måned, så mister folk nok interessen.

11) Hvis ikke du blogger om noget der gør dig glad er det ikke det værd

12) Tro på at du kan nå dine mål, så skal det nok ske:)

LÆS NU: TIPS TIL AT SÆTTE MÅL TIL ALT I LIVET (SÅDAN CA.)

lørdag den 21. november 2015

The Liebster Award














Den søde Louise ovre på bloggen White lights har været så venlig at tagge mig til at lave The liebster award, og det vil jeg da med glæde gøre! Men først og fremmest vil jeg lige rose Louises fine blog, specielt det der med outfit billeder/post er hun super god til og faktisk bare sådan fashion over all. Super god og inspirerende blog der kun kan anbefales herfra, tjek den ud lige her!

Hvis du sidder og ikke helt er klar over hvad dette indlæg går ud på så kommer reglerne lige en gang her:
1. Tak personen du er blevet nomineret af, og skriv om deres blog.
2. Link deres blog.
3. Nominer 10 bloggere du synes fortjener awarden, og skriv det til dem.
4. Svar på de 10 spørgsmål du har fået, og stil 10 nye til de bloggere du har nomineret.
5. Skriv reglerne i din blogindlæg.

Her er spørgsmålene Louise har stillet:

Hvad kan du bedst lide at blogge om?
Ting der gør mig glad, oplevelser, tips jeg vil dele med andre og mine tanker. Jeg blogger om lige det jeg har lyst til, den ene dag om handler det måske mode og den næste dag skriver jeg om sundhed. Jeg har ingen regler!

Hvor får du din inspiration fra?
Som jeg skrev ovenover, mine oplevelser har en rigtig stor indflydelse på hvad jeg blogger om. F.eks. hvis jeg har været ude at rejse, eller forleden da jeg var på Louisiana. Ellers er andre bloggere også altid en stor inspiration. Man må selvfølgelig aldrig stjæle 100%, men man må altid gerne få gode idéer.














Hvorfor startede du med at blogge?
Da jeg begyndte at blogge var jeg blot 10 år gammel, og dengang havde jeg jo ingen anelse om at dette var noget folk havde som arbejde og levede af at gøre. Jeg skrev sådan set blot fordi jeg syntes at det kunne være meget sjovt med sådan en lille offentlig dagbog, hvor at jeg viste frem alle de ting jeg købte, og hvad jeg lavede hver dag. Efter et lille stykke tid begyndte folk så at læse med og så blev jeg mere og mere "seriøs" (for det er jo stadigvæk bare for sjovs skyld) og passioneret omkring det.

Hvad er din ynglings sang for tiden?
Det er en svær en den her for på den ene side har jeg lyst til at sige Adeles "Hello", men den anden del af mig skråler hele One Directions nye album "Made In The A.M" op.. Men det må nok være "If I could fly" og "End of the day" begge med 1D.

Hvordan ville du beskrive din stil på 3 ord?
Afslappet, Striber og Hvad-end-der-er-rent haha.

Hvad ville det perfekte outfit være for dig?
Et par løse bukser eller boyfriend jeans, en turtleneck eller sweatshirt og et par sneakers. Dresses up med mine krøller, nogle simple smykker, og en beanie eller hat.
Fall


Hvilket citat har inspireret dig mest?
Uha der er mange. ,,We live in a world where it takes courage to be kind because cruelty has won." ,,We are not our failures" ,,Plant your own garden and decorate your own soul, instead of waiting for someone to bring you flowers"

Hvor gik din bedste rejse hen?
Jeg tænker at Malaysia og Singapore i 2004 var en rimelig fed tur, men eftersom at jeg kan huske sådan 0.4% af den tur må jeg nok sige Paris sidste sommer:)

Hvilken årstid er din ynglings?
hmm.. denne er også lidt tricky for jeg har altid sagt forår, fordi alle blomsterne springer frem og Vest Amager fælled bliver fyldt op med flotte mirabelletræer, Men her de sidste par år er jeg virkelig blevet fan af efterår. Alle de fine farver, det er mere socialt acceptabelt at se netflix døgnet rundt, varme drikke og supper, jeg kunne blive ved. Det er i hvert fald hverken vinter eller sommer for jeg er ikke særlig god med høje temperaturer, men frostgrader er heller ikke min ynglings ting.

Hvilket modemagasin foretrækker du at læse?
Jeg må indrømme at jeg ikke læser modemagasiner, men hvis jeg skulle vælge ville det nok være Elle eller Costume.

Det var så alle spørgsmålene, her er de 10 som dem jeg har tagget skal svare på:

1. Hvad er det bedste/værste ved at blogge?
2. En ting alle nye bloggere burde vide (fejl du måske har lavet før) ?
3. Hvad bliver dit næste køb?
4. Hvad glæder du dig mest til denne jul?
5. All time ynglings serie, og hvorfor?
6. Mad du kunne spise resten af dit liv?
7. Hvad er/var dit bedste/værste fag i skolen?
8. En ting du ville ønske du kunne finde ud af?
9. Det bedste råd du nogensinde er blevet givet?
10. En bog/film alle burde læse/se?

Og de 10 bloggere jeg synes der skal lave dette indlæg er:


Nu må jeg hellere smutte, for det her indlæg blev der godt nok en lang omgang haha! Skulle dit navn ikke være på listen, men har du stadigvæk lyst til at lave dette indlæg skal du være mere end velkommen til at bruge mine spørgsmål og linke til min blog:) Rigtig god Lørdag alle sammen!

torsdag den 19. november 2015

En Tur På Louisiana: Yayoi Kusama




















I går aftes var jeg en tur på Louisiana da det var et af mine punkter på min efterårs bucketliste. Også selvfølgelig også for at se den populære udstilling af Yayoi Kusama alle snakker om og deler diverse selfies fra på instagram (nu også mig). Og det var helt klart det hver, for selvom jeg havde lidt svært ved at forstå rigtig meget af kunsten (altså kartoffel kjole, søde kartofler beklædt i sølvpapir og makaroni bukser malede grønne?) så synes jeg stadigvæk at det var super interessant og spændende. Jeg vil helt klart anbefale alle at tage en tur derind, gerne en hverdags aften ligesom jeg gjorde for så er der næsten ingen mennesker. De har åbent  indtil klokken 22 tirsdag-fredag og i weekenden lukker de klokken 18, er du mellem 14 og 18 kommer du ind gratis. God fornøjelse!

mandag den 16. november 2015

Jeg Samler På..





















Som lille var der aldrig rigtig noget jeg samlede på, eller jo for jeg havde vel mine små faser: Littles pet shop, heste, dukker og tilbehør, glansbilleder.. okay okay måske var jeg faktisk lidt af en samler. Men som man vokser op og bliver ældre er det lidt som om at man mister den der lyst til at samle på noget bestemt (som altså ikke er smykker, tasker eller stilletter!). Dog har jeg det sidste lange stykke tid gået og samlet på noget inde i denne notesbog, kan i gætte hvad det er?














Hvis du gættede biografbilletter, ja så gættede du rigtigt for det er nemlig lige hvad der gemmer sig inde i bogen! Hver gang jeg har været en tur i biografen gemmer jeg billetten, taper den ind i bogen og skriver hvem jeg så filmen sammen med. Det er super hyggeligt at kigge tilbage på, prøv f.eks. at se hvor meget en billet i London fylder i forholdet til dem fra Fields, haha. Den første billet der sidder i bogen er fra april 2013 hvor at jeg var inde i palads og se Pitch perfect med Sara, så jeg har altså gået og samlet i et godt stykke tid nu!

Hvad med jer, er der noget i går og samler på? Eller bruger i tiden på noget andet:) Rigtig god uge alle sammen!


søndag den 15. november 2015

Spinning Soulmate Ring + En Varm Anbefaling




Hej piger! I går modtog jeg en pakke jeg havde glædet mig rigtig meget til at få, nemlig denne smukke ring fra Spinning af. Modellen hedder Soulmate og er simpelthen så fin, så fin. Den kan sidde som både almindelig og midi ring og jeg har en fornemmelse af at den vil blive brugt rigtig godt! Den kan købes lige her.

Ringen har jeg vundet i en give away på Karolines blog, så jeg synes at nu ville være et meget passende tidspunkt at smide en anbefaling efter jer for hun fortjener altså super meget ros for hendes fine blog. Layoutet er pænt og overskueligt, hun skriver godt og har nogle gode tanker, flotte billeder- ergo alt hvad en god blog bør have, og så er hun altså også smadder sød! Læs hendes blog her.

I må allesammen have en rigtig god søndag:)

lørdag den 14. november 2015

20% PÅ UDVALGTE MÆRKER | MAGASIN.DK

Tilbud på Magasin.dk

Normalt er køkkenudstyr og stel nok ikke det jeg ligefrem deler mest af herinde på bloggen, men jeg synes nu alligevel at jeg godt kunne tillade mig at dele dette gode tilbud med jer. Jeg var nemlig lige et smut inde på magasins hjemmeside for at få lidt inspiration til dette års giftguide og så opdagede jeg med det samme at de havde 20% på udvalgte bolig mærker, what a deal! Så hvis står og ved at din mor ønsker sig det der royal copenhagen krus eller din far har efterspurgt et nyt stegetermometer er det nok nu at du skal slå til! Nogle af de mærker der har at byde på er Royal Copenhagen, Nespresso, Zwilling og peugeot. Find alle tilbuddene lige her Tilbuddet slutter i morgen:)

Jeg vil nu hoppe i noget behageligt tøj som ikke er nattøj, tage lidt billeder, planlægge indlæg, slette emails og skrive nogle lister. Rigtig god weekend allesammen, knus!

søndag den 8. november 2015

En Tur I Skoven









Her for tiden er jeg i fuld gang med at krydse ting af min Efterårs bucketlist, og en af de ting der står på den er at gå en tur i skoven så det gjorde jeg i går! Faktisk har jeg været ovre i skoven to gange før i går, men det var i forbindelse med skolen så dem har jeg valgt ikke at tælle med. Det var super hyggeligt og vejret var skønt! 15 grader, det var jo nærmest sommer haha. 

Jeg har denne weekend haft pigeaften for Ditte og Andrea og det var super hyggeligt, vi har set gyser, snakket om livet, og spist chips. Godt og blandet hehe. Jeg vil nu komme i noget ordentligt tøj, løbe en tur og så lade op til en ny uge. Rigtig god søndag allesammen:)

mandag den 2. november 2015

FILMANBEFALINGER #2

Det er tid til endnu en gang filmanbefalinger, for nu da efteråret 100% er ovre os og vinteren er lige rundt om hjørnet bruger jeg ekstra meget tid på at se film og serier, og jeg ved at jeg ikke er den eneste! Her er 5 film som alle er tilgængelige på netflix, jeg vil anbefale:

In your eyes: Romantik, komedie, drama. To personer der bor på hver sin side af amerika, finder ud af at de har forbindelse til hinanden via deres tankegang. De lever to vidt forskellige liv, men sammen hjælper de alligevel hinanden igennem diverse situationer.


This is where I leave you: Komedie. Da faren af 4 voksne børn dør kommer de alle sammen hjem igen til hans begravelse, for nogen går livet rigtig skod og for andre kunne det næsten ikke gå bedre. Super sød og sjov film.


Yours, mine & ours: Børnefilm, komedie. Dette er en der henvender sig lidt mere til børn i 10 års alderen, men hvis man er vild med den slags synes jeg helt sikkert at denne er et kig værd. Da to store familier bliver slået sammen har børnene svært ved at enes, så de beslutter sig for at få forældrene til at gøre det samme.


Imagine me & you: Romantik.  Rachel er lige blevet gift med drømmemanden Heck, men til hendes bryllup faldt hun for en anden, en dame. Nemlig hendes blomsterdekoratør Luce. Ikke nok med den super søde fortælling, så kommer man også bare rigtig godt i efterårsstemning af at se Londons gader og parker fyldt med gyldne blade.


The proposal: Komedie, romantik. Okay så denne film med Sandra Bullock og Ryan Reynolds er en som de fleste kender, hvilket giver god mening for er altså en rigtig god feel good film! Da Andrews strenge chef Margaret er tæt på at miste sit job, beslutter hun sig for at tage andre kræfter i brug ved at frie til Andrew.


søndag den 1. november 2015

October 2015 | Monthly Recap




















I oktober måned har jeg: Afsluttet min lejrskoletur på Bornholm, Gået tur inde i københavn en grå onsdag, Fejret efterårsferie med netflix og fnuggi, Gået en tur i skoven, Glædet mig til London, Kigget på blomster på fiolstræde, Været tidligt oppe, Fløjet til London, Shoppet på Oxford street, Drukket pumpkin spice latte, Kigget på Albert memorial, Været en tur oppe i London eye, Løbet en tiltrængt tur da efterårsferien var slut, Delt et sødt billede af Vici (som faktisk har fødselsdag idag, hurraa) og jeg i London, Leget amerikaner og pyntet op til Halloween (lad os bare lade som om det billede ikke først var postet idag).

Så sluttede oktober sørme også, hold da op hvor går tiden hurtigt her den sidste del af året synes jeg! Faktisk er dette indlæg også lidt en milepæl, fordi for præcis et år siden i dag startede jeg denne monthly recap serie, som jeg så har kørt i et hel år nu (med en enkelt undtagelse af februar). Som tiden dog går haha! Oktober var fyldt med en masse gode stunder som jeg bliver hel varm af at kigge tilbage på, nu glæder jeg mig til den kommende måned der bliver fyldt med 2x pigeaftener, filmmarathon i Kastrup bio, en tur på Louisiana, og så selvfølgelig oppyntning af værelset- julen er jo lige rundt om hjørnet nu! Rigtig god søndag og november måned allesammen!
Back to Top