onsdag den 9. august 2017

(Ikke) Fødselsdagsønsker Anno 2017

I morgen fylder jeg åbenbart 16 år, ærligt så synes jeg virkelig at den dag bare kom snigende op på mig, men altså. Og helt ærligtalt må jeg sige at fødselsdage stadigvæk ikke siger mig noget, så uden af at lyde som en total lyseslukker: Hvorfor skal jeg fejres med lys, kage, gaver og sang fordi jeg bliver et år ældre? Vi bliver jo alle ældre for hver dag der går;)

Jeg har derfor sagt til min nærmeste familie at jeg ikke ønsker mig nogle fødselsdagsgaver, men skulle de have lyst til at give mig en lille afskedsgave må de gerne det. Jeg har heller ikke inviteret dem til fødselsdag, men derimod afskedsmiddag på fredag haha. Alle er glade!

Så uden så meget mere at sige, her er mine fødselsdags afskedsøsnker for dette år! Eller.. næste år ønsker jeg mig nok ikke nogle afskedsting da jeg ikke regner med at skulle nogle steder hen, men men;)

1// Små runde træningselastikker er en ting jeg har haft kig på længe, men bare aldrig har fået købt mig. Nu da jeg smutter på efterskole, og skal træne med minimalt udstyr virker de som en god ting at have, så de liige giver lidt ekstra til træningen. Disse er på tilbud til sølle 29,-, jeg ved ikke hvor gode de er, men tænker de er forsøget værd. Find den lette her, medium her og hård her.

2// Min foamroller trænger til en opgradering, og den pinke her fra Amazon er da så lækker!

3// Normalt bryder jeg mig ikke om leggings fra mærker der ikke er decideret "trænings mærker", men da jeg prøvede disse i Gina Tricot for en måneds tid siden, blev jeg helt forelekset i printet og meshen på siderne. Desværre var der kun et par tilbage, de var en small og jeg kunne slet ikke få dem over numsen haha. Så jeg satser på at en medium fitter bedre. Bare lige et tip til andre, de er altså små i størrelsen;)

4// Min elskede BCAA, den går man aldrig galt med. Specielt ikke med denne, med smag af Cola og lime. Det sjove er at jeg aldrig har kunne lide cola, men lige denne ramte altså plet hos mig.

5// Jeg har længe manglet et ekstra batteri til mit kamera, og det er bare en af de der ting der er så kedeligt at selv skulle købe. Så et meget praktisk ønske;)

6// Jeg bor i Danmark, landet hvor det regner 200 dage om året, og jeg ejer hverken regnjakke eller gummistøvler (i hvertfald ikke nogen jeg kan passe). Og disse lyserøde fra Hunter er bare så fine haha, måske for meget? Måske er de lige tilpas, jeg synes de er okay. De er desværre udsolgt lige nu, men ellers kan de findes lige her. En regnjakke må jeg se at få købt mig!

7// UV-filtre til mit kamera er noget jeg har ville eksperimentere med i et stykke tid, så de er også på listen. Både et 55 mm og et 62 mm.

8// Mit navn er Isa Larsen, selvfølgelig øsnker jeg mig snacks, specielt her til efterskolen. Så både RawBites, Loving Earth chokolade og andre ting og sager er på listen.

9// Sidst men ikke mindst har vi 2 Calvin Klein toppe, disse er fra børneafdeling, men hvis jeg kan passe størrelse 164-176  kan det meget bedre betale sig. Her får man 2 for 249,-, hvor at bare én fra voksen afdelingen koster det samme. Tip hermed givet videre!


tirsdag den 1. august 2017

Juli 2017 | Monthly Recap

I Juli måned har jeg: Postet et gammel billede af en flot himmel, Throwbacket til min fødselsdag sidste år, Kigget tilbage på 2015 hvor jeg var en tur til Berlin, Spist lækker brunch på Souls, Postet endnu en throwback- denne gang af Botanisk have, Været en tur i vandet med vandhunden Fnuggi.

Juli måned er overstået, hvordan skete det lige? Det bertyder altså med andre ord at vi nu er i august, og at der hermed kun er 12 dage til at jeg starter på efterskole. Shit (undskyld mit franske). Er jeg klar til det? Jeg har ingen anelse. Jeg føler stadig at jeg har en flok veninder jeg mangler at være meget mere sammen med, småting jeg mangler at købe, og en masse mentale ting jeg lige skal have banket fast oppe i hovedet haha. Men jeg skal nok blive klar, jeg må bare udnytte det sidste dage her på Amager rigtig godt. Nu lyder det som om at jeg aldrig kommer hjem igen, og det er jo ikke sagen her. Men der kommer højst sandsynligvis til lige at gå en måned før jeg snupper en weekend hjemme, hvis alt altså går efter planen;)

Nok om det, lad os snakke om juli! Juli måned på Instagram var jo det rene throwback show, 4 throwbacks og 2 "real-time" billeder. Det siger måske noget om, hvor lidt jeg faktisk har lavet i juli. Og dog, for jeg har været sammen med folk, været en gang eller to i Ikea og Jysk, været et par gange i Fields for at købe endnu flere efterskoleting, været oppe og træne, gået ture og så har jeg faktisk også været ude og bade en gang mere end hvad i ser på collagen, måske i så det på min Instastory?

Derudover er det også lykkedes mig at så hele 7 sæsoner af Modern Family, samt de sidste 2 sæsoner af Orange is the New Black, som jeg har manglet af få set i 100 år. Men det siger måske alligevel lidt om, hvor meget fritid jeg har haft;)

Nu skal de sidste 12 dage her bare gå med hygge og praktiske ting og sager, jeg skal bl.a. være sammen med veninder, til en lægeundersøgelse, have ordnet øjenbryn, hente mine nye briller, holde et par afskeds/fødselsdags middage for familien og så skal jeg muligvis en tur til Odense, det er dog ikke helt fastgjort endnu. Det skal nok gå fint det hele, så længe jeg kan holde mig i gang.

Nu vil jeg gå i krig med min juli video så den kan komme op hurtigst muligt, i må have det godt derude. Kram.

søndag den 30. juli 2017

Bloggens 10 Bedste Indlæg

Bloggen her har været oppe i køre i lige præcis 1961 dage (ja jeg brugte lige et program til at regne det ud;)), og i løbet af alle de dage er der altså blevet lagt ret mange indlæg op her. Jeg har skimmet hele arkivet i gennem og er kommet frem til de 10 indlæg der har klaret sig aller bedst, og har fået aller flest visninger, eller det vil sige: Alle de bedste indlæg minus giveaways, dem er der jo ikke så meget ved at læse når de er overstået;) Her er de indlæg der klarer sig allerbedst, fra tiende bedste til bedste!














10) Ikea Hack | Opslagstavle For 20,-
Et nemt og billigt bolighack alle der vil spare lidt penge bør kende til.










9) Hjælp Til Kommende Konfirmander | 2017
Konfirmations indlæg hitter godt her på bloggen, specielt denne guide der både indeholder indlæg ang. outfits, min egen konfirmation og en masse andre gode tips og tricks.






















8) My New Favourite Shade
Lyserød var min favorit farve i august sidste år, og er det tydeligvis stadigvæk. Alle Asos tingene er godt nok udsolgt, men Ellos linksene (2,3 & 6) virker stadigvæk.














7) Vegansk Chokoladekage Med Cremet Hindbærmousse
En lækker kage, med en mindst lige så lækker mousse oven på. Den kan klart anbefales!















6) Konfirmation 2016 | Idéer Til Bordpynt
Konfirmations indlæg er tydeligvis populære her, den store guide blev læst mange gange, men bordpynt er altså det der hitter mest.



















5) Veganske Kanelsnegle | Idiotsikre
Lad mig male et billede her: Det er koldt, blæsende og regner udenfor, er der noget bedre end en god serie i fjernsynet, en kop varm kaffe og en portion friskbagte kanelsnegle (med masser af glasur ovenpå). Det tror jeg ikke nej;) Giv disse et forsøg hvis ikke i har prøvet dem endnu.

Esprit styling - 1 shirt 3 looks




4) Esprit Styling | 1 Shirt - 3 Looks
Endnu et eksempel på hvor meget jeg holder af lyserød, amen altså den farve er jo så skøn! (synes jeg)



















3) Opdatering På Billedvæggen
Jeg gav min billædvæg en lille makeover tilbage på starten af året, og for at være ærlig er der ikke noget der har ændret sig siden da. Ikke engang de to billeder der hænger forkert..











2) 8 Billige Eller Gratis Sommeraktiviteter 
Et indlæg jeg vil anbefale alle, som ligesom mig desværre ikke skal på sommerferie i år. Eller et indlæg til dem som bare leder efter lidt ekstra at lave, uden at bruge tusindevis af kroner.














1) Nemme Lækre Veganske Pandekager
Sidst men ikke mindst har vi disse lækre pandekager, som hitter rigtig godt. Specielt her i weekenderne kan man se hvad der bliver søgt efter, og jeg kan godt forstå jer! Måske jeg skulle lave et opdateret pandekage indlæg? Jeg har nemlig prøvet lidt forskellige opskrifter siden sidst.


fredag den 21. juli 2017

Vegansk Pastaret Med Ostesovs og Grønt | Nemt & Hurtigt

1 dåse Kokoscreme (den tykke del i toppen)*
2 tsk. sojasovs
1/2 tsk. gurkemeje
1/2 tsk. løgpulver
1/2 tsk. hvidløgspulver
1/2 dl. gærflager**
Evt. salt og peper

Grøntsager, frosne eller friske***

200-250 gr. spaghetti, pasta eller nudler

*Mængden af creme i toppen kan variere fra dåse til dåse, så vurder selv om der er 
behov for 2 dåser.

**Kan købes hos Matas og diverse helsekost.

***Kun fantasien sætter grænser for hvilke grøntsager du vælger at bruge, og det samme gælder mængden. Jeg elsker grøntsager og bruger derfor en kæmpe mængde at ærter, majs, grønne bønner og wok samt broccolimix.


Kog kokoscremen op i en lille kasserolle på mellem-høj varme, rør lidt i den undervejs så den ikke brænder på. Når hele molevitten er smeltet og fri for klumper kommes sojasovs og krydderier i. Smag til med det hele, og put evt. mere gurkemeje i for at få et mere "ostet" look. 

Kog dit valg af pasta i følge indpakning, jeg bruger fuldkorns spaghetti her, men risnudler fungere også meget godt (synes jeg). Bruger du frosne grøntsager, kan du med fordel tilsætte dem her de sidste 3-4 min. for at de lige kan tø op. 

Bruger du derimod friske grøntsager kan du bare smide dem direkte ned i ostesovsen for lige at få dem varmet op, eller du kan vælge at svitse dem på en pande. Valget er dit!

Når både pasta og grøntsager er klar, hældes vandet fra og det hele er nu klar til at blive serveret. Du kan vælge at blande det hele i sovsen, eller servere dem seperat så man selv kan stå for hvor meget af den lækre sovs man vil have i forhold til pasta og grøntsager.

God appetit!





Indlæg indeholder affiliate links

torsdag den 20. juli 2017

Inspiration Til Efterskoleværelset






















Hej allesammen, er i klar på nogle efterskoleindlæg? Jeg har hovedet fyldt med ideer til både indlæg og videoer, jeg godt kunne tænke mig at dele med jer både her inden jeg starter og imens jeg går på skolen. Jeg tænker at lidt inspiration til værelset ville være et godt sted at starte? Collagen for oven er lidt af en form for et moodboard/overblik til den stemning jeg ønsker at have på min halvdel af værelset, meget lyst med lidt lyserøde og grønne nuancer her og der.

Nu kan jeg med god grund ikke vide hvilket værelse jeg får endnu, da der er forskellige størrelser og sådan på Nørre Åby, jeg har derfor med vilje ikke smidt nogle store ting ind på collagen, blot småting man lige kan have her og der uden af at det bliver for meget, og får værelset til at virke mindre end det er;)

Det populære tæppe fra Ellos jeg har med er faktisk en bademåtte, men jeg tænker at det ikke gør så meget. Så er den bare lidt ekstra blød, og så har den jo den perfekte størrelse til bare at have liggende, når man træder ned på det kolde gulv om morgenen. Bare en idé hvis der skulle side nogle derude, der måske ønsker et tæppe uden af at det fylder hele gulvet (og uden af at bruge flere tusinde kroner).

Flere af tingene på collagen har jeg faktisk allerede købt, nemlig spejlet, sengetøjet og vækkeuret. Sidst nævnte er fordi vi ikke er i besiddelse af vores mobil den første uge, og vi skal jo komme ud af sengen på en eller anden måde. De falske stearin lys kommer helt sikkert i brug når vi nærmer os de lidt koldere og mørkere måneder, de giver bare sådan en hyggelig og rar stemning sammen med lyskæder, puder, plaider og en varm kop et eller andet. Ej hvor jeg glæder mig!

I må alle have jer en rigtig rar torsdag, solen skinner, nyd det så længe det varer! Kram herfra.


søndag den 16. juli 2017

NICECREAM & SOULS | Isa Smager På KBH #2




















Så folkens, så blev det endelig tid til endnu en omgang af Isa smager på KBH! Jeg er udemærket godt klar over at det efterhånden er ret så lang tid siden, jeg lavede første indlæg i denne serie, men nu forholder det sig altså sådan, at det ikke lige er hver dag jeg tager ud og spiser. Jeg satser dog på at få prøvet de sidste to steder her, inden jeg tager på efterskole, og dermed også poster et tredje indlæg i denne serie inden for en måneds tid. Vi må se!

Men ellers er det nu officielt at jeg har prøvet alle stederne på denne liste, så mangler jeg som sagt kun lige Hafnia bar og Video Video fra denne liste. Og når det så er gjort kan jeg endelig få lavet en nr. 3 af spisesteder jeg vil prøve, jeg har nemlig en liste med over 20 spisesteder på, så der er nok at gå i gang med (når jeg altså er hjemme i weekender og ferierne;)).

I denne omgang har jeg prøvet Nicecream Copenhagen og Souls, begge steder er 100% veganske og begge er også blevet hypet ret så meget på de sociale medier, her er min mening!
















Hvad? Nicecream copenhagen, se facebook side her.
Hvor? Elmegade 30, 2200 København N og Enghave Plads 10, 1670 København V. Jeg besøgte sidstnævnte.
Hvor meget? $$$

Nøj hvor havde jeg glædet mig til at besøge dette sted, og prøve noget at deres fænomenale is. Og jeg kan allerede nu sige, jeg blev ikke skuffet! Jeg bestilte en icecream sandwich med lavet med 2 chocolatechip cookies og peanut butter is i midten, eller i hvertfald noget i den stil (det er ved at være et stykke tid siden jeg var der), og prisen ligger på 49,- for en sandwich, hvilket måske er lige i overkanten, men grunden til at jeg har sat prisen på $$$ og ikke $$$ er fordi jeg vil mene at du får lidt mere for pengene hvis du f.eks. bestiller deres bowls.

Der er meget at vælge mellem på menuen, både sandwich, mylkshakes, popsicles og bowls, og du vælger selv hvilke smage du ønsker, både af hensyn til is og cookie. Indretningen er lys og åben, jeg har desværre ikke så mange billeder derfra som i kan se, men jeg kan fortælle jeg at indretningen var helt i top. Ikke så mange siddepladser, men her om sommeren er det jo heller ikke så vigtigt;) Så kan man evt. tage sin is med over i Enghave parken og nyde den der. Til sidst vil jeg gerne lige udpege at der var god og hurtig service, hvilket altid er et plus.

Alt i alt: 

De får 4 ud af 5 stjerner, fordi det var en lækker smagsoplevelse og jeg vender helt sikkert tilbage, for at udforske endnu mere af hvad de har at byde på. Dog får de ikke den sidste stjerne da priserne som sagt var liige høje nok med nogle af tingene, og så er deres is lavet på kokosmælk, hvilket man godt kan smage en anelse. Så hvis ikke kokos er ens favorit er det heller ikke sikkert at dette er. Jeg vil dog lige sige at jeg ikke er kæmpe kokos-fan, men alligevel synes at det smagte helt fantastisk, så prøv det an at se hvad i synes!















Hvad? Souls, se deres hjemmeside her.
Hvor? Melchiors Plads 3, 2100 København Ø.
Hvor meget? $$$

Souls havde jeg virkelig glædet mig til at prøve! Jeg havde længe gået og savlet over alle deres lækkerier på Instagram, om så det var brunchen (inkl. pandekagerne med peanutbutter omg), burgerne, de lækre salater som så langt fra kedelige ud og ikke mindst alle de lækre drikkevare de har at byde på. Og så var det hele jo 100% vegansk, jeg var solgt!

Min familie og jeg tog derfor derind i onsdags til en hyggelig regnvejrs brunch, og souls skuffede bestemt ikke! Jeg bestilte deres brunch plate, med peanut butter til mine pandekager, samt en iskaffe med mandelmælk. Min mor bestilte også deres brunch plate, dog som glutenfri hvilket de sagtens kan klare, man skal bare lige nævne det når man bestiller, og dertil valgte hun deres strawberry & banana smoothie. Min far og storebror bestilte to gange brunch menu med filter kaffe, appelsin juice og ingefær lemonade. Min fik sig også en cortado lavet på havremælk, og han synes faktisk slet ikke at den var så slem. Juhu for det!

Alt i alt tror jeg at alle var tilfredse, selv Magnus og min far der til tider kan være lidt skeptiske over for alt vegansk;)

Alt i alt: 

De får sgu 5 stjerner herfra, maden smagte alt for godt, indretningen var flot, lys og åben, specielt på deres toilet (det er helt sikkert på min top 3 over pæneste offentlige toiletter jeg har været på haha). Servicen var i top, der var ikke lang ventetid og alt var bare som det skulle være. Det eneste der er lidt af et minus for mig er placeringen, for det er ikke hver dag jeg lige kommer forbi Østerbro, men altså.. Jeg siger  det bare: Det ville ikke være det værste hvis nu de åbnede en søster cafe på Amagerbrogade, Islands Brygge eller i Ørestaden;)


Back to Top